Etik og fortrolighed
TILLID KRÆVER PERSONLIG KONTAKT
Når du kontakter Hill partners som kandidat, sker det naturligvis under fuld diskretion.
Vi oplyser ikke vore kunder om navne på de kandidater, der ikke går videre i processen. Og vi sikrer, at det kun er de direkte involverede beslutningstagere hos kunden, der får oplyst navn og nuværende arbejdsplads på de kandidater, der kommer til samtale hos kunden.
Vi garanterer, at vore kunder ikke indhenter referencer om kandidaten fra tidligere eller nuværende arbejdsgivere - med mindre kandidaten selv har accepteret det.
De kandidater, der gennemgår en af vore tests, vil efterfølgende få en mundtlig tilbagemelding. Test-resultaterne bliver sendt til kunden sammen med vores beskrivelse af kandidaten og kandidatens cv. Det er vigtigt at understrege, at testens resultater kun vil blive brugt som udgangspunkt for en samtale med kandidaten.